Bitcoin-Mining Gigant Bitmain Slår Sig Ned I Schweiz

Den kinesiske Bitcoin-mining gigant Bitmain slår sig ned i Europa med et nyt datterselskab der er etableret i Schweiz.

Det nye “Bitmain Switzerland” som er ved at blive etableret, vil have sit hovedkvarter liggende i den Schweiziske by Zug, der også er kendt som verdens “Crypto Valley”, siger en artikel fra den Schweiziske avis Handelszeitung. Ifølge Zugs virksomhedsregister er Jihan Wu (som er Bitmains administrerende direktør og medstifter), blandt datterselskabets ledelse.

En liberal lovgivning og en juridisk accept har øget interessen blandt mange start-ups og virksomheder fra Krypto verdenen og fået dem til at slå sig ned i byen Zug. Denne lovgivning har også gjort at indbyggerne i Schweiz kan betale med Bitcoin, når de skal betale deres udgifter til det offentlige.

Bitmains interesse i Schweiz er opstået efter snak om stramninger vedrørende lovgivningen med mining i Kina. Med People’s Bank of China, landets centralbank, i spidsen, bakker Kinas regering dem op, når de siger at de vil nedskalere den energikrævende proces, som mining af Bitcoin kræver. De ønsker også at ændre skattelovgivningen med hensyn til digitale valutaer.

Mens dette ikke er en total udelukkelse af mining i Kina, så får det de store selskaber som Bitmain, til at søge mod mere liberale lande de kan drive deres forretning i.

Efter Bitmain havde sat datterselskaber op i USA, Singapore og Isral, så besluttede de sig for at bruge Schweiz som det næste sted til et datterselskab, fordi at det er “et af de mest progressive lande.. med god lovgivningsmæssig stabilitet” siger en talsmand fra Bitmain.

 

“Bitmain Switzerland will play a key role in our global expansion”